Fem læringspunkter med omtrent en fjerdedel af sæsonen igen
Foto: Getty Images
Lad mig indlede med at bekende kulør. Jeg har måtte erkende, at heller ikke jeg er en særligt tålmodig fan. Efter en horribel afslutning på sæsonen 2018-2019 erklærede jeg mig ellers parat til at acceptere en eller flere omstruktureringssæsoner under ledelse af Ole Gunnar Solskjær og hans team. Sæsoner, hvor hele det vakkelvorne hus og rådne fundament, som kendetegner nutidens Manchester United, billedligt talt destrueres og køres på genbrugspladsen, så det bliver muligt at bygge et nyt og mere solidt fundament op fra bunden. En sådan opgave tager selvfølgelig tid, og spil og resultater må som følge heraf forventes at svinge.
Det er positivt, at omstruktureringen af truppen er godt i gang. Der gives plads til unge lovende talenter, hvor flere har gjort en god figur, og klubbens ageren på transfermarkedet fra og med sommeren 2019 har overordnet været positiv. Men undertegnede er ikke desto mindre nu på #OleOut-holdet. Konceptet er fortsat ikke tydeligt nok, og resultaterne har samlet set været for dårlige. Meget herfra skal gå den positive vej, før jeg genovervejer min position.
Med denne erkendelse in mente er her fem læringspunkter på et tidspunkt i sæsonen, hvor vi befinder os kort efter Premier Leagues første vinterpause, og hvor der er omtrent en fjerdedel af sæsonen igen.
1.Bedre resultater
Manchester United er inde i en resultatmæssigt positiv stime. Klubben har ikke tabt i seks kampe i alle turneringer siden det jammerlige 0-2 nederlag til Burnley på Old Trafford d. 22. januar, der fulgte efter et nederlag på 2-0 ude mod scouserne. De positive resultater skyldes primært bedre defensiv struktur koblet med held og hjælp fra VAR, og i mindre grad flot offensivt spil, hvis man ser bort fra udekampen i FA Cup mod upåagtede Tranmere fra League One, og anden halvleg hjemme mod Watford.
2.Fortsat flere veje til Champions League næste sæson
Der er stadig flere muligheder for kvalifikation til det forjættede land - Champions League - hvor Manchester United hører hjemme. I hvert fald i vores selvforståelse.
Bundlinjen er dog fortsat, at det har været en forfærdelig sæson for de røde djævle med en historisk dårlig pointhøst i Premier League. Og selv om der fortsat er flere muligheder for at rette en lille smule op på moradset, så har jeg ikke rigtig troen på, at det under Ole Gunnar Solskjær kan blive rigtig godt. Jeg kan selvfølgelig blive klogere…
Det kan mirakuløst stadig ende med en 4. plads i Premier League - hvilket i sig selv aldrig kan betragtes som godt i en klub som Manchester United - men som ikke desto mindre giver kvalifikation til Champions League. Og med Financial Fairplay hængende som en mørk sky over bysbørnene fra City, så kan en 5. plads potentielt også være en adgangsbillet. Samtidig er klubben fortsat er med i Europa League, hvor titlen også giver Champions League-bold på Old Trafford i næste sæson. Næste skridt er hjemmekampen mod Club Brugge med en 1-1 i bagagen.
3.Offensiven mangler fortsat meget
Trænerteamet har på det seneste vekslet en del mellem forskellige formationer. United har i en lang periode spillet 4-2-3-1, men har nu også spillet en del kampe med tre mand i bagkæden - enten 3-4-1-2 og 3-4-2-1. Dels i et forsøg på at stå mere solidt og struktureret rent defensivt, dels pga. skaden til Rashford, som har huseret på venstrekanten i 4-2-3-1-formationen. Formationsskiftet har givet bedre resultater - særligt grundet en bedre defensiv - men har ikke gjort offensiven bedre.
Uden Rashford skabte United inden Bruno Fernandes kom til klubben meget lidt rent offensivt. De seneste meldinger tyder desværre på, at Rashford kan være ude resten af sæsonen. Og selv om Martial har scoret flere mål på det seneste, så er han markant dårligere set over en hel kamp uden Rashford.
Greenwood og James er store talenter. De har periodevis vist prøver på deres talent – senest mod Watford - men de skal begge lægge på deres spil. Mata leverer fra tid til anden fornuftige præstationer, men en verdensstjerne, det er han ikke længere. Og så er der Lingard og Pereira, der senest fik chancen mod Club Brugge. Føj for s%&!n, hvor er de to bare ikke gode nok. Derudover har Pogba selvfølgelig været skadet (eller har han?), mens de øvrige midtbanespillere – Fred, Matic og tilbagekomne McTominay – og vores backs (endnu) ikke for alvor har deres forcer i de offensive facetter af spillet. Dyrt indkøbte Bruno Fernandes og lånet af Ighalo i januar-transfervinduet ser derfor ud til at være givet godt ud.
Bundlinjen er dog, at det offensive spil ikke har været tilstrækkelig godt over en længere sammenhængende periode i denne sæson. Skader til nøglespillere har selvfølgelig sin betydning, men de offensive mønstre i spillet er fortsat utydelige, hvilket skader og mere eller mindre uduelige spillere ikke alene kan være en undskyldning for.
4.Bruno og muligvis Ighalo kan blive redningen
Bruno Fernandes har fra dag ét imponeret. Tre kampe - og jeg er personligt overbevist af hans kvaliteter. Ole Gunnar Solskjær beskrev ham efter sidste kamp som et mix mellem Scholes og Veron, hvilket må siges at være en kompliment. Bruno er en leder. En dirigent. Han er kreativ og hurtigt tænkende. Han sparker fantastisk til en fodbold og han kan slå de gode offensive pasninger, som vi i den grad har manglet. Allerede nu har han leveret et mål og flere assists, og der kommer helt sikkert flere. En stjerne i svøb?
Ighalo har ikke fået nær så meget tid på banen, men jeg synes, han virker til at være en fornuftig backup til en målfarlig, men svingende Martial. Han er fysisk stærk og er god til at holde på bolden. Han er rimelig hurtig, har fornuftig teknik og kan sætte en mand af. Og så er hans placeringsevne og afslutninger af fornuftig kvalitet. Tidligere på sæsonen skrev jeg i en artikel til manutd.dk, at Manchester United havde brug for en type som Ole Gunnar Solskjær selv var, der kan skiftes ind og gøre en forskel. Om Ighalo kan det, vil tiden vise, men jeg tror og håber, at han kan gøre en forskel og i det mindste presse Martial. Og så er han kæmpe fan af klubben, hvilket jeg er kæmpe fan af. Jeg håber han lykkedes.
5.Pogba, Lingard og dermed Raiola skal ud af vores klub
Mino Raiola, der er agent for Pogba og nu også Lingard, er som beskrevet af skribent Lars Bertelsen i sidste uges kommentar ikke god for Manchester United. Han skaber for meget ballade på vegne af de spillere, han er agent for, og nok også på vegne af sig selv og sine dybe lommer. Derfor skal både Pogba og Lingard sælges til sommer, og derfor er jeg ikke utilfreds med, at Haaland endte i Dortmund og ikke Manchester United. Pengene fra salgene af Pogba til Real Madrid, Juventus eller en helt tredje klub og Lingard til hvilken som helst klub, kan fint finansiere køb af spillere, der passer bedre ind, og hvor deres agent ikke hedder Raiola. Væk med Pogba og Lingard, så vi kan få fred for den såkaldte superagent.