Hvor blev den positive udvikling af?

05. december 2023
Martin Koch Haagensen
Hvor blev den positive udvikling af?

Et 3-3 resultat ude mod Galatasaray, efter at have været foran 1-3, og et 1-0 nederlag ude
mod Newcastle, efter en helstøbt dårlig præstation fra Manchester United mandskabet, har
givet denne skribent en frustrerende fornemmelse i kroppen. Nu havde Manchester United
ellers lige hentet en god bunke sejre i Premier League i oktober og november, hvilket
utroligt nok har medført, at der fortsat er noget at spille for i sæsonen 2023-2024. Det er
trods alt glædeligt. Men som tingene er nu, er der meget få ting, der peger i en positiv
retning. Der er omvendt mange ting, som ikke giver grobund for at tro på, ”at nu vender
det”. Her vil jeg dog nøjes med at fremhæve tre væsentlige problematikker, som udfoldes i
det efterfølgende:

  1.  Manglende mål i Premier League (Champions League er en anden sag…)
  2. Manglende kontrol og svag defensiv struktur
  3. Taktiske udfordringer og de svære, men nødvendige valg

Manglede mål

Sæsonen 2012/13, som var Fergusons sidste sæson som manager, og gav den seneste
Premier League titel til Manchester United, er samtidig sidste sæson, hvor Manchester
United sådan for alvor var et hold, der scorede mange mål (86 mål/2,26 mål pr. kamp).
Siden da er Manchester United ikke lykkes med at score over 2,0 mål pr. kamp i en sæson.
Den bedste sæson siden Ferguson på målscoringsfronten var sæsonen 2020/21, hvor der
blev scoret 73 mål svarende til 1,92 mål pr. kamp. Og i denne sæson fortsættes den triste
tendens med alt for få scorede mål i Premier League.

Man plejer at sige, at ”En god offensiv vinder kampe. En god defensiv vinder titler”. Men
for Manchester Uniteds vedkommende er en målfattig offensiv i den grad også medvirkende
til, at Manchester United ikke er tilnærmelsesvis tæt på at kunne have realistiske drømme
om en ny Premier League titel foreløbigt. Det er meget banalt, men sådan er det.
Et helt entydigt problem er selvfølgelig, at Manchester United har for få spillere, der er
garant for mål, og at for mange veksler er lagt på skulderne af Højlund. Bruno og Rashford
har tidligere scoret mange mål, men gør det pt. ikke, mens for eksempel Martial bare ikke er
god nok mere. Der er helt entydigt behov for indkøb til angrebet, hvis målproblemet skal
løses.

Manchester United har i Champions League ikke desto mindre vist, at holdet godt kan score
mål og skabe chancer. Dog med den konsekvens, at holdet har tilladt et utal af chancer
imod, hvilket vi også har set i Premier League, hvor Onana alt for ofte bliver sat på prøve.

Manglende kontrol og svag defensiv struktur

Et andet problem, som er mindst lige så stort som en målfattig offensiv, er en svag defensiv
struktur og en manglende evne til at kunne kontrollere kampe. Det skyldes i min optik
primært midtbanen, men selvfølgelig også skader til Shaw og Martinez, en formsvag Varane
og offensive spillere som Martial og Rashford, der fremstår dovne og taktisk uintelligente i
forhold til den defensive del af spillet på banen.

Ser vi på midtbanen, har nyerhvervelserne Amrabat og Mount desværre skuffet fælt indtil
videre. Og med en aldrende Eriksen og en skadet Casemiro har McTominay derfor spillet
(for) meget. Problemet er, at han trods relativt mange mål bare ikke er dygtig nok til at
spille den form for fodbold, som Erik ten Hag helst gerne vil spille, og at han formentlig
ikke havde spillet, hvis alle var klar og i nogenlunde form. McTominay fighter, løber og
tackler, men har begrænsede tekniske og taktiske evner og for mange fejlafleveringer. Og
selvom Bruno altid skaber massevis af chancer, er hans fejlmargin stor og defensive evner
svage. Så når Bruno og McTominay er på banen, har vi en antitese til kontrol og styring,
hvor man sjældent ser, Manchester United være dominerende på bolden i længere perioder
af kampen.

Ind er så kommet Mainoo, der meget vel kan vise sig at være en del af løsningen. Men han
er ung og har brug for at styrmand ved siden af. Det kunne have været Casemiro i topform,
men det har længere udsigter. Jeg drømmer mig derfor tilbage til sidste sæson, hvor
Manchester United holdet oftere var kontrollerende og med en stærkere defensiv struktur,
da Casemiro, Shaw, Martinez og Varane var et fast indslag på holdkortet.

Taktiske udfordringer og de svære, men nødvendige valg

Der har været mange skader, og det er der fortsat. Men det kan bare ikke blive ved med at
være en undskyldning for, at den tydelig plan, som vi så tegningerne til i sidste sæson, ikke
ser ud til at være der pt. For meget pragmatisme og for lidt kompromisløshed.

Jeg har tidligere skrevet, at Erik ten Hag har meget at lære. Og det, mener jeg stadig, er
tilfældet, selvom jeg fortsat tror på, at han kan løfte opgaven. Min tro på ham forudsætter
dog, at han meget snart igen tør træffe nogle hårde og mere kompromisløse beslutninger,
såsom at bænke spillere, der ikke passer til hans spillestil eller ikke leverer en tilstrækkelig
indsat (for eksempel Martial, Rashford og McTominay).

Det er ikke, fordi jeg savner Mourinho. Slet ikke. Men jeg savner hans evne til at træffe de
hårde valg, kunne sætte et hold op og justere på tingene i løbet af kampen, så man som fan
sidder med en følelse af, at der er kontrol på kampen. Ideelt set kommer kontrol af høj
boldbesiddelse, hvilket vi også så i sidste sæson. Det næstbedste i forhold til at skabe
kontrol, er en god og solid defensiv struktur, hvor holdet arbejder for hinanden, placerer sig
klogt på banen og holder aftalerne. Og som kan medvirke til at skabe ro og tro på tingene,
selvom holdet kun er foran med eksempelvis 1-0. Ingen af delene ser vi i øjeblikket, hvilket
er bekymrende og frustrerende.