Konsekvensen af en manglende strategi

Foto: Getty Images 

Først og fremmest har jeg lavet en rangering af alle indkøb foretaget fra sommeren 2013 til og med sommeren 2022. Præmissen ved placering af indkøbene i de tre kategorier har blandt andet været kontinuitet, udvikling og dermed også sammenhængen mellem pris og præstation. Casemiro, Malacia, Antony, Martinez og Eriksen er placeret ud fra deres foreløbige præstationer.   

Der er lavet en kort uddybning af udvalgte indkøb. Pogba: Meget dyr, for mange skader og konstant uro. Bailly: ALT for mange skader til trods for et spændende potentiale.  

Van de Beek: Han må være den ringeste til samtlige træninger siden han sjældent får chancen, men kan han virkelig være ringere end Fred? Casemiro: Bliver helt sikkert en succes, men skal lige vænne sig til tempoet i England. Fellaini: God attitude/fighter, men havde ikke de tekniske evner til at spille for Manchester United. Matic: Løste et stort problem på midtbanen, men blev selv et problem på hans ældre dage. Cavani: Fremragende første sæson, men alt for meget fravær i anden sæson. Varane: Meget dygtig forsvarsspiller, men for mange skader. Mata: Fantastisk teknisk spiller, men det tror jeg ikke trænerne nåede at opdage. Romero: Premier Leagues daværende bedste reservemålmand og topprofessionel omkring hans rolle på holdet. Fernandes: Løftede holdets niveau fra første dag, men har siden hvilet lidt for meget på laurbærrene – og hans attitude er ofte håbløs.  

Mange forskellige kortsigtede planer på kort tid 

Jeg har gennem mange år forgæves efterspurgt en tydelig strategi i Manchester United, der skal bygges op omkring managerens idéer, men det betyder også at man skal tænke langsigtet. Ovenstående indkøb vidner om meget forskellige managere og idéer på kort tid. Med tanke på hvor mange af indkøbene, der er kategoriseret som værende fiaskoer, er det tydeligt, at man har negligeret betydningen af en langsigtet strategi. Moyes købte to, Van Gaal købte 13, Mourinho købte 10, Solskjær købte 11, og Ten Hag har indtil videre købt fem spillere. I alt 41 indkøbte spillere. Med alle disse indkøb og jævnlige manager-fyringer har truppen konstant været et stort rod, hvilket har umuliggjort sportslig succes på kort sigt, da spillerne ikke passer sammen, men er indkøbt af vidt forskellige managere og dermed til forskellige spillemåder. Ved ansættelse af Ten Hag må man håbe, at det endeligt er gået op for klubben, at ”Rom ikke blev bygget på en dag” og at det SKAL være en langsigtet strategi med bump på vejen.  

Det tog Ferguson syv år at vinde sit første mesterskab med United, og det tog fire år for Klopp med Liverpool at vinde sit første trofæ (Champions League). Det er afgørende for langsigtet succes, at man giver Ten Hag præmisserne for at skabe hans eget hold, hvilket blandt andet stadig kræver en oprydning i truppen. Fyrer man derimod Ten Hag inden for de kommende år, vil cirkusset bare fortsætte. Ansæt Antonio Conte, Thomas Tuchel eller Mourinho, hvis man vil have en hurtig og kortvarende fremgang. Det er bare ikke i bund og grund Uniteds DNA. ”Class of 92” er et pragteksempel på, at tålmodighed kan give langsigtet succes. Fodbold har bare ændret sig ligesom den resterende verden. Tålmodighed er truet af hast, hvilket resulterer i lappeløsninger og dårlige beslutninger.  

Gad vide hvem der har influeret processerne ved de mange køb af spillere? Jeg har aldrig forstået, at ledelsen aktivt blander sig i indkøbsprocessen, når det er manageren/træneren, der skal sætte holdet og alligevel bliver fyret, når de ikke præsterer godt nok. Sportsdirektøren eller direktøren går frisag stort set hver gang. Noget tyder også på, at agenternes indflydelse er stigende. Hvem husker eksempelvis ikke alt postyret vedrørende Pogbas daværende agent, som Ferguson også selv beskrev med ord, jeg nødigt vil gentage. Jeg tror ikke, man skal undervurdere betydningen af, at agenterne i høj grad lever af spillertransfers, hvorfor det er i deres interesse at fremtvinge klubskifter.  

Forkerte prioriteringer  

Manchester United har en lang tradition for udvikling af akademispillere, som med tiden har bidt sig fast på førsteholdet. Faktisk har United haft en akademispiller i kamptruppen til samtlige officielle kampe de seneste 84 år, hvilket er lidt over 4.100 kampe i træk.  

Nu om dage bliver der dog længere og længere mellem akademispillere med niveau til at løfte førsteholdet. Kan årsagen til færre kvalitetsspillere fra akademiet skyldes, at man har prioriteret at indkøbe spillere udefra med henblik på at opnå hurtigere succes, fordi man har været panisk siden Ferguson stoppede?  

Ligeledes virker det heller ikke som om, at de forskellige trænerteams har haft evnerne (både teknisk og taktisk) til at arbejde individuelt med spillerne. Hvor mange spillere har over en længere periode hævet sit niveau ved ansættelse af nye managers? Ganske få.  

Ligeledes er det ganske få indkøb, der har løftet deres niveau, siden de kom til klubben. Som regel er spillerne blevet ringere efter skiftet til United. Eksempelvis har Rashford siden hans fremragende debut kampe mod. Midtjylland og Arsenal til den dag i dag altid haft fart og talent, men han har også været uskarp, ineffektiv og lavet for mange generelle tekniske fejl. Men der sker ikke en konsekvent forandring. Hvad angår de taktiske evner forstår jeg ikke, at man ovenpå 16 dages forberedelse til derbyet mod Manchester City 2. oktober fandt frem til, at Christian Eriksen skulle dække Haaland på hjørne. Ulempen ved zoneopdækning er, at stillestående forsvarsspillere altid vil tabe duellen til de angribende spillere, som kommer i fremløb mod bolden. Der er dog ingen garanti for, at hjørnespark når over første mand i moderne fodbold – og det er til trods for en masse fysisk træning… Endnu en forkert prioritering? 

Det er åbenbart lettere at sende spillerne til styrketræning end at finpudse deres fodboldevner. Ligesom det også er lettere at købe nye spillere i stedet for at arbejde med den eksisterende trup – og lige netop dette har kendetegnet strategien de seneste 9 år, hvilket har kostet milliarder. Og succesen er ikke overraskende udeblevet.