McTerminator, McSauce ...

Foto: Getty Images

… kært barn har mange navne. Scott McTominay er ret hurtigt gået fra en marginalspiller til at være en af de første på holdkortet. Han har spillet for klubben, siden han var fem år, hvor han startede som angriber, men løbende er blevet omskolet til central midtbane.

Fra 2013 – 2015 spillede han kun syv kampe for U18 holdet, og var ret tæt på at blive siet fra grundet en del skader. De skader var dog relateret til godt gammeldags vokseværk, for knægten voksede over 35 cm på to år – så han gik fra at være under 170cm til 193cm. Han begyndte at få spilletid i sæsonen ‘17/18, men i slutningen af sidste sæson begyndte han at bide sig fast. Hvor andre spillere faldt fuldstændig igennem i løbet af vores sløje periode, var han stort set den eneste konstant.

Nu er denne kommentar skrevet efter et skuffende nederlag mod Newcastle, og en generelt rigtig dårlig periode for os, så det er en anelse svært at have armene over hovedet for nogle af vores spillere - det er dog værd at bemærke, at McTominay blev kåret som månedens spiller i september, og selv om den kyniske ville kalde det en kåring af vores mindst-dårlige spiller, synes jeg alligevel, der er masser af positive ting at fremhæve ved vores nye centrale midtbanespiller. På mange måder minder han om Pogba på hans gode dage: Hurtig på fødderne, godt blik ned ad banen, et hav af erobringer og en fysik til at bakke det op. Sammenligningen er nem, fordi de efterhånden spiller samme rolle, og de har stort set samme højde og drøjde. Pogba har en lidt anden prislap hængende i nakken, men hvis vi kan komme ud af denne dårlige periode og finde tilbage til stilen, hvor vi scorede mål, så er McTominay på samme niveau inden der er gået to år. Om han får samme prislap, tvivler jeg på, men kvaliteten på banen vil matche. Hans bundniveau er ganske højt – selv i de kampe hvor vi skuffer, scorer han altid en af de bedste karakterer, og man kan altid se hans engagement og vilje til at vinde - og det er fandme vigtigt i sådan en periode som denne.

I kampen mod Arsenal, hvor Pogba stod ved hans side, var han gennemsnitlig mere offensiv end Pogba og havde flere løb i boksen. Han var samtidig den, der vandt næstflest dueller samt lavede næstflest driblinger af alle. Han er ikke bange for at skyde udefra - udover målet mod Arsenal er hans to andre mål også kommet fra langskud, og det er ekstremt vigtigt at han bliver ved med at score ude fra, for lige nu virker det til at vores modstandere ved, at hvis de bare pakker sig, så har vi ikke idéerne til at åbne dem, og så bliver langskud vitalt.

Nu vinder vi jo ingen medaljer ved at være mindst dårlig, men McTominay har potentialet til at være vores fremtidige kaptajn, og fortsætter han sin rigtig gode udvikling bliver hans vores very own Paul Pogba 2.0 (nu med fightervilje og ingen transfer-rygter hver anden dag).

Til sidst vil jeg bede jer om at bevare tålmodigheden. OGS skal ingen steder, og som minimum skal han have til jul nærmest uanset hvor skidt det ser ud. Vi er i så skrøbelig en tilstand nu, og hver eneste gang vi har skiftet træner, er vi rykket et skridt ned i styrke i forhold til vores konkurrenter. Jeg forstår lysten til at ville have et quick-fix, men det findes ikke. Og jeg kan ikke komme i tanke om, hvor en synkende skude er vendt ved en trænerfyring – jo måske resten af den sæson, men sæsonen efter står man samme sted. Det er derfor vigtigt, at vi planter fødderne i jorden – og for en stund glemmer vores bedrifter, og starter forfra med spillere, der vil klubben. Spillerne får ikke automatisk +15 i overall egenskaber ved at spille for United. Det kræver udvikling og hjerte, og det er jeg sikker på, at OGS er manden til at genintroducere. Så band endelig løs på diverse sociale medier, men bevar kærligheden og troen på klubben for der er lys for enden af tunnelen.