Smid fløjlshandskerne, Erik!

Foto: Getty Images

Kulturens vugge

Sir Matt Busby var medskaber til historien om Manchester United, der betager millioner af mennesker på verdensplan. Fra hans ansættelse i 1945 til hans afsked i 1969 var Busby førstehåndsvidne til München-katestrofen, den første engelske triumf i Mesterholdsturneringen, og ikke mindst ’The Busby Babes’. Busby præsenterede – ligesom Ferguson gjorde senere hen – nye spillere for de mange fremmødte tilskuere på Old Traffords lægter. Formålet var at minde spillerne om at deres job var at underholde og give fansene mulighed for at drømme, som tak for deres uafbrudte opbakning. Dette forhold mellem spillerne og tilhængerne virker ikke længere gensidigt i lige så høj grad, som det tidligere har været tilfældet – og det er ikke fansenes opbakning, der anfægtes. Spillerne må ikke glemme, at det stadig er fansenes entusiasme, som får gildet til at køre rundt. 

Hvem er anføreren – altså den rigtige anfører?

Hvad angår førnævnte udvikling er det en af Erik Ten Hags fornemmeste opgaver, at få kulturen på rette køl igen. Der er rigeligt med kritikpunkter, men hvor skal man starte? Først og fremmest skal det skal ikke længere handle om den enkelte spiller, men om truppen og klubben. Hvis man vil skabe et vinderhold, må man først have en solid stamme af pålidelige spillere. Eksempelvis: Schmeichel, Pallister, Keane og Cantona eller Van der Sar, Vidic, Scholes og Rooney. Kigges der på den nuværende United-trup er det tydeligt, at der mangler ledere, der kan være hårde, klare i spyttet og tage ansvar, når alt sejler i kampens hede. At udnævne Maguire til anfører var muligvis Solskjærs største fejltagelse da det helt uberettiget gav ham en særstatus i truppen. Men hvem skal overtage anførerbindet? De Gea har erfaringen, men ikke de fødte lederevner på banen. Ronaldos opførsel over sommeren er meget kritisabel, hvorfor han heller ikke længere egner sig til at bære kaptajn-rollen. Medieskriverierne skal dog tages med et gran salt da han ofte er offer for den typiske jantelov-hetz grundet hans ekstravagante livsstil. Det synes derfor svært at vurdere hvem der potentielt skal overtage anførerbindet, hvilket i sig selv er et alvorligt problem, da en trup har brug for naturlige ledere. 

Lallende attituder og alt for magtfulde spillere 

I løbet af 21/22-sæsonen tabte United med tre eller flere mål tre gange. Til sammenligning tabte Ferguson kun med tre eller flere mål tre gange i løbet af hans 810 Premier League kampe. En ting er at tabe en fodboldkamp – det gør alle hold. En anden ting er tilgangen og attituden – for både spillere og trænere – og her hopper kæden af. McTominay og Fred har i for lang tid domineret startopstillingen i United, men det er så også det eneste de har domineret. Hvad er det de tidligere højtlønnede trænere har set i McTominay og Fred, som resten af verden ikke kan se? Det mindste man kan forlange af en træner, må være at man ryster posen efter gentagene fiaskoer. Alligevel spiller de næsten hver gang til trods for flere års massiv kritik. Som konsekvens af tidligere træneres afslappet tilgang, er der opstået lallende attituder og alt for magtfulde spillere. Spillerne i United kender ikke til udtrykket: ”Man skal yde før man kan nyde”. Det virker i hvert fald som om at sociale medier, netbanken, frisøren og endda tatovøren får mere opmærksomhed end Carrington. Det beskrives bedst i et ord: Pogba. En af nøglerne til succes for Ten Hag ligger utvivlsomt i at ændre kulturen og indstillingen i klubben så det i højere grad kommer til at handle om fodbold, men hvordan det? 

Sæt dig i respekt, Erik!

I jagten på succes, hvor kulturen på holdet er afgørende, skal Erik sætte sig i respekt over for holdet. Ingen må være i tvivl om hvem der bestemmer. Der skal fra starten skabes et forhold baseret på respekt og frygt ligesom Ferguson praktiserede. Det skal være ubehageligt at gå til pause, når man er bagud og underpræsterer, så man er mere motiveret til at få rettet op i de resterende 45 minutter. Hvad angår klubbens manglende succes i nyere tid er det let bare at angribe Glazers, men det holder ikke. Spillere og trænere har også selv et ansvar for at skabe resultater og fremgang. Hvis Ten Hag er inspireret af Guardiola og vil praktisere samme fodboldstil kræver det en gevaldig oprydning og særligt på midtbanen. Den nuværende trup bør i store træk betragtes som en rodekasse fra loftet, hvor i der blandt andet ligger farligt affald, der skulle havde været håndteret længe før – og som man aldrig skulle have rørt ved i første omgang. Udover at rydde op i truppen er det ligeledes strengt nødvendigt, at Ten Hag sætter eksempler ved at fratage Maguire anførerbindet og indføre en stram disciplin. Kigges der på den nuværende trup kan det også blive kritisk for Ten Hags projekt, at antallet af vindere er en minoritet. Med undtagelse af et par få spillere har resten været vant til nederlag og middelmådighed i alt for mange år, hvilket sætter sig i spillermentaliteten og med tiden nedbryder vindermentaliteten. Sidst men ikke mindst skal United ikke jagte spillere i månedsvis (eks. Frenkie De Jong-sagaen), men udelukkende købe spillere, der er topmotiveret for at bære den røde trøje – og som ikke kun skriver under, når antallet af cifre på lønchecken stiger. Allerede på den måde undgår man halvhjertede spillere, der besøger frisøren flere gange end Carrington. 

Smid fløjlshandskerne, Erik! Og træd endnu mere i karakter.