Store forandringer og bølgegang – den nye ledelse skal have tid

Foto: Getty Images

Det er fortsat ”early days” under det projekt, som Richard Arnold, John Murtough, Erik ten Hag & Co. i hver deres rolle er blevet sat i spidsen for. Man skal derfor passe på med at drage for hastige konklusioner på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre vil jeg gøre et forsøg på at optegne nogle læringer om Manchester Uniteds nye ledelse med udgangspunkt i en række nedslagspunkter. Dog først et par korte portrætter af Richard Arnold og John Murtough og en kort opridsning af et par yderligere centrale justeringer i organisationen.

Richard Arnold – en ny revisor i spidsen

Richard Arnold (51 år), der som hans forgænger også er uddannet revisor, overtog d. 1. februar 2022 stafetten som CEO efter udskældte Ed Woodward. Arnold har været i klubben siden 2007, hvor han blandt andet har bidraget til at sætte nye standarder for indgåelse af store sponsorater (fx Chevrolet og Adidas). Arnold kender således klubben indgående, og der er ingen tvivl om hans kommercielle kvalifikationer. Men om han i modsætning til Woodward er bedre til at løfte det sportslige niveau i klubben, vil kun tiden vise. Dog virker det til, at han tilstræber at bygge bro til klubbens fans. Arnold mødtes for eksempel med en gruppe fans på en pub nær hans hjem i Chesire for at drøfte deres bekymringer for klubbens fremtid, herunder familien Glazer’s kritiserede ejerskab af klubben. Desuden virker han villig til at delegere ansvar og kompetence til folk med fodbold-indsigt – ikke mindst til John Murtough - samt bakke Ten Hag op med nye spillere.

John Murtough – en rutineret fodboldmand som klubbens første Director of Football

John Murtough (51 år) har været i klubben siden 2013, og han har siden marts 2021 været Director of Football som den første nogensinde i Manchester United. Murtough har siden 1997 haft forskellige roller i henholdsvis Everton, Fulham, Coventry, Premier League og altså siden 2013 i Manchester United. Der er således tale om en mand med mange års erfaring inden for topfodbold i forskellige roller, som blandt andet har været med til at løfte klubbens berømte akademi - så det igen er konkurrencedygtigt - og klubbens kvindehold.

Flere forandringer i organisationen

På samme tidspunkt, som John Murtough blev Director of Football, blev Darren Fletcher (38 år) ansat som Technical Director. Hvilken rolle Fletcher præcist har, har udefra set været lidt utydelig. For eksempel brugte han en del tid under kampene ved siden af den forhenværende midlertidige manager Ralf Rangnick. Men en ting, der er sikkert, er, at Fletcher kender klubben og forstår, hvad det vil sige at vinde titler. Foruden Fletcher er Andy O’Boyle (39 år) kommet til klubben i foråret 2022 i en stilling som Deputy Football Director. Han kommer fra en stilling som Head of Elite Performance i Premier League og skal som Fletcher bistå Murtough. Sammen udgør de tre den sportslige ledelse af klubben i niveauet over Erik ten Hag & Co.

Der er har samtidig også været et par betydelige afgange foruden Woodward og Rangnick. Det gælder ikke mindst Matt Judge, der var ansvarlig for at forhandle kontrakter, og klubbens to tidligere ledende scouts Jim Lawlor og Marcel Bout, der alle har forladt klubben i løbet af foråret 2022.

Posen er således blevet godt rystet med det officielle sigte at styrke klubbens sportslige ledelse. Set udefra har det dog på den korte bane lignet en noget vakkelvorn ruchetur, men hvor resultat måske ikke er så tosset, hvis vi ser på managerposten, det seneste transfervindue samt truppen og omklædningsrummet.

1. To ud og Erik Ten Hag ind

Sæsonen 2021-2022 var en sæson, man som Manchester United-fan helst gerne vil glemme, hvorfor jeg heller ikke vil dvæle så meget ved først fyringen af Ole Gunnar Solskjær og ansættelsen af Ralf Rangnick i en rolle som midlertidig manager. Det er vel kun de færreste, som er kede af, at begge nu er fortid i klubben og er erstattet af Erik ten Hag & Co., selvom Solskjær altid vil have en særlig plads i klubben.

Murtough må tage ansvar for den fejlagtige ansættelse af Rangnick, men han må så også få kredit for, at det lykkes at tiltrække Erik ten Hag. Hollænderen ser ud til at være et fornuftigt valg. Han virker til at være en leder, der er omgivet af gode og dygtige folk, som han stoler på. Han tør tage de svære valg, som eksempelvis at sætte Ronaldo på bænken. Han har fokus på det kollektive, sætter tydelige regler og rammer, virker til at lære hurtigt samt agerer pragmatisk, herunder går på kompromis og for eksempel lader De Gea sparke langt, efter det var helt tydeligt mod Brighton og ikke mindst Brentford, at han ikke evner at agere som en boldspillende sweeper-keeper.

2. Spillere ind og ud af klubben og dem der aldrig kom

Det var et tumultarisk transfervindue set udefra, hvilket måske kan skyldes afgangene af Matt Judge, Jim Lawlor og Marcel Bout. Manchester United bliver altid sat i forbindelse med utallige spillere, så intet nyt der. Ikke desto mindre vil jeg huske vinduet for både dem, der kom ind og dem, der forlod klubben, men også dem, der ikke kom til. Frenkie de Jong fra Barcelona, Adrien Rabiot fra Juventus og Marko Arnautovic fra Bologna kom alle tre ikke til Manchester United. De Jong var måske aldrig tæt på, da han selv ville blive i Barcelona. Dog meldte pålidelige kilder, at der var en aftale på plads mellem de to klubber. Men en aftale blev det altså ikke til i denne omgang til trods for, at Barcelona tilsyneladende forsøgte at presse ham ud. Rabiot og Arnautovic kom (heldigvis) heller ikke til klubben. Den første vist på grund af ublu lønkrav kommunikeret af hans mor, den anden vist grundet store frustrationer fra klubbens fans.

I sidste ende lykkedes det dog at hente flere gode spillere ind, der løfter holdet fra dag et, herunder Eriksen, Martinez og Malacia forholdsvist tidligt i transfervinduet og Casemiro og Antony kort før lukketid og på et tidspunkt, hvor kritikken efter en jammerlig sæsonstart og De Jong-sagaen bragede ned fra alle sider. Flere mere eller mindre pålidelige medier melder, at Murtough & Co. efter nederlaget på 0-4 til Brentford fik et fordoblet transferbudget, som muligvis har været med til, at det lykkes at lukke dyre aftaler med Casemiro og Antony. Hvor de ekstra penge kommer fra, finder vi nok ud af på et tidspunkt, men min hypotese er, at det ikke er Glazers, der har punget.

Der er samtidig mange spillere, der har forladt klubben, hvoraf de største navne – Pogba, Lingard, Mata, Matic og Cavani – er gået gratis, hvilket jeg personligt er ganske tilfreds med. Derudover er blandt andre Dean Henderson, Eric Bailly, Alex Telles, Hannibal Mejbri, Ethan Laird og Amad Diallo taget på udlån, mens James Garner, Tahith Chong og Andreas Pereira er blevet solgt. Mange af de nævnte kunne potentielt have spillet en rolle under Ten Hag, men de er altså væk, og der er gjort plads til andre.

3. Et mere harmonisk omklædningsrum?

Trods de mange afgange virker det samlet set til at være en forstærket trup og et mere harmonisk omklædningsrum, selvom der har været rygter om ballade omkring personen Ronaldo. Efter en skrækkelig sæsonstart er resultaterne blevet bedre, og der er smil, vilje og begejstring. Spillerne kæmper for hinanden, virker til at trives sammen og ser ud til at bakke op om Ten Hag.

Opsummeret har Manchester Uniteds det seneste halvandet år undergået store forandringer på centrale ledende poster i klubben. De mange justeringer i organisationen har formentlig medført, at Manchester United (fortsat) fremstår som en klub med en dysfunktionel ledelse med tvivlsom dømmekraft og hakkende eksekvering på for eksempel transfermarkedet. Meget kan måske henføres til Glazers og resterne af dårligdommene fra Ed Woodward-tiden. Men fremadrettet må vi håbe, at den sportslige ledelse finder sine ben, fremstår mere velforberedt og lykkes med at eksekvere mere resolut og overbevisende. For måske er bundlinjen pt. positiv, men vejen derhen har været dyr og ikke køn.