Tiden er ved at rinde ud for Solskjær

Foto: Getty Images

Ole Gunnar Solskjær vil altid have en særlig plads i alle Manchester United-fans hjerte på grund af sit mål i Champions League-finalen i 1999. Det ser dog ikke ud til, at han også vil blive husket som en managerlegende.

De færreste er i tvivl om, at der er noget helt galt i Manchester United. Selv om det er tydeligt at se, at patienten er syg, er det straks sværere at stille den rigtige diagnose og dermed finde ud af, hvad medicinen skal være. Er det spillerne? Er det ledelsen? Er det manageren? Er det strukturen? Er det den manglende sportsdirektør? Er det noget sjette?

Mit bedste bud er en blanding af det hele. Woodward er uden tvivl en dygtig forretningsmand. Til gengæld halter det lidt mere, når det kommer til den fodboldmæssige del. Selv om det sportslige set-up er blevet justeret, vidner det seneste transfervindue om, at der måske er brug for en sportsdirektør. Det er imidlertid en hel diskussion for sig selv.

Det er også tydeligt, at en del af spillerne underpræsterer eller ganske enkelt ikke har niveauet til et tophold. Selv om Solskjær er i gang med en oprydning, er der lang vej igen, og det kan undre, at sommeren ikke blev brugt på at lukke nogle af de mest presserende huller på holdkortet og bygge på det momentum, der opstod i forbindelse med forårets jagt på top 4-placeringen.

Svingende præstationer fælder Solskjærs

Solskjær har fået mange af sine ønsker opfyldt hidtil, men jeg er også overbevist om, at han måtte strege de fleste af spillerne på sommerens ønskeseddel. Og desværre for Solskjær begynder pilen nu at pege på ham, selv om problemerne har slået rod flere andre steder. Præstationerne er simpelthen for svingende og ustabile.

Det ene øjeblik ligner Manchester United et hold, hvor det blot er et spørgsmål om tid, før holdet peaker og kan spille med, hvor det for alvor er sjovt. Det næste øjeblik spiller det som et hold i bunden af Championship. Ideforladt, uinspireret og ugideligt. Det gælder for eksempel de seneste to kampe.

Hvad er planen?

Der skal selvfølgelig være plads til udfald. Det så ganske fornuftigt ud i foråret, men problemet er, at det nu efter to år stadig er et par skridt frem og et par skridt tilbage. De konsistente præstationer udebliver, og jeg sidder ikke for alvor med en følelse af, at Solskjær er ved at knække koden.

Tværtimod så famler han lidt i blinde for tiden. Det er ikke tydeligt, hvordan han vil spille, hvilke spillere han foretrækker, og hvad formationen skal være. Alt for ofte er Manchester United afhængige af individuelle præstationer. Heldigvis for Solskjær råder han over spillere som Marcus Rashford, Bruno Fernandes, Anthony Martial mv. Senest så vi mod Arsenal, at udeholdet havde en klar gameplan og indøvet struktur, mens Manchester United så mere eller mindre rådvilde ud.

Sædet bliver varmere og varmere

Der er som sådan ikke meget, der taler for, at en fyring vil løse Manchester Uniteds problemer. Det har det ikke gjort de seneste tre gange med henholdsvis David Moyes, Louis Van Gaal og José Mourinho. Der skal dog ikke mange dårlige resultater til, før situationen bliver kritisk for Solskjær. Manchester United har fået en historisk dårlig start på Premier League, og spillet har været fornærmende ringe i flere af kampene. Spørgsmålet er derfor, om Woodward bliver tvunget til at reagere i løbet af de kommende måneder eller måske uger – Manchester United-legende eller ej.

Afløseren

Hvis Woodward trykker på knappen i den nærmeste fremtid, er Max Allegri, Mauricio Pochettino og Erik ten Hag i mine øjne de bedste bud på en afløser. Allegris resultater i Italien taler for sig selv. Pochettino mangler nogle trofæer, men har et godt navn i England efter indsatsen i Tottenham. Ten Hag har gjort det godt med Ajax i både Holland og Champions League og er en mand, der på mange måder sværger til sit system fremfor spillerne – dog uden det bliver Van Gaalsk. Jeg kan sagtens se alle tre på Old Trafford. Spørgsmålet er, om Woodward kan.  

Det var en romantisk tanke, at Solskjær kunne tage os tilbage til noget, der minder om Sir Alex Ferguson efter fiaskoerne med Moyes, van Gaal og Mourinho. Det bliver dog mere og tydeligt, at Manchester United skal til at gå nye veje.

Jeg skrev en kommentar for et år siden, hvor jeg også langede ud efter de fleste i Manchester United, og mange af pointerne gælder egentlig stadig. Jeg vil i hvert fald slutte med de samme ord: Lige nu virker klubben fanget af fortiden og uden en klar strategi for fremtiden. Der mangler simpelthen retning både på og uden for banen.