Top-4 kan formentlig allerede afskrives – så hvad kan vi håbe på?

Foto: Getty Images

Manchester Uniteds sæsonstart har mildest talt været forfærdelig. Seks nederlag i de første 11 kampe er det blevet til. Dårligt spil med talrige fejl. Bærende kræfter, der leverer langt under niveau, samt utallige skader. Der er ikke meget, der peger på lysere tider på den korte bane, selvom den berusende comeback-sejr takket været to sene mål af den skotske goal-getter McTominay mod Brentford på Old Trafford er et lille plaster på et stort sår.

Hvad er gået galt?

Noget tyder på, at sæsonpausen er blevet brugt forkert. Hvad der præcis er gået galt, er vanskeligt at svare på. Eriksen har dog peget på, at der har været for meget rejseaktivitet og for mange træningskampe, hvilket placerer ansvaret hos trænerteamet samt øvrige ledere og ansatte omkring holdet, som har skulle tilrettelægge og implementere en optimal pre-season set fra et sportsligt perspektiv. Omvendt må man også kunne forvente, at højt betalte professionelle spillere er i stand til at kunne tage vare på sig selv. Uanset hvem der skal stilles til ansvar, har vi været vidne til en alt andet end klar og frisk trup fra sæsonstarten, som i den grad har haft negative konsekvenser for resultaterne på banen.

Jeg er for nuværende ikke fortaler for at udskifte Ten Hag. Han skal have mere tid og en reel chance for at vende tingenes tilstand. Men man må konstatere, at han i denne sæson ikke er lykkes med det, han skal. Nemlig at levere sejre på den korte bane og vise vejen til en mere positiv fremtid på den længere bane. Dertil har spillet simpelthen været for dårligt og uden en tydelig plan, der peger fremad. Eller måske rettere en manglende evne til at tilpasse sig omstændighederne.

Det virker nemlig til, at Ten Hag kun har en plan A, og når han ikke har spillerne til rådighed til at udføre sin plan A, for eksempel på grund af skader, er han i problemer og kan virke taktisk underlegen i forhold til modstanderens træner.

Det skal selvfølgelig med i ligningen, at forudsætningerne for at levere gode resultater trods tilgange af gode og lovende spillere, ikke har været optimale. Skader til vigtige spillere som blandt andre Shaw og Martinez har vist sig at være en stor hæmsko.

Ikke mindste for den defensive del af spillet samt spillet i fase 1, hvor spillere som Lindelöf og Varane ikke er særligt dygtige i opspillet. Samtidig har uro omkring manglende salg af klubben formentlig forplantet sig negativt i organisationen. Dertil manglende salg af spillere, som skal videre, som heller aldrig er godt for et harmonisk omklædningsrum, hvor balladen omkring Sancho og Antony nok også har sat sit negativ aftryk. Alle de nævnte forhold kan forklare en del, men ikke undskylde det.

Nye mål for sæsonen

Selvom vi må forvente, at lykken vender, kommer der til at gå noget tid, før holdet er i topform, og sejre bliver hyppigere (med eller uden Ten Hag…). Min forventning er, at spillere som Shaw, Martinez, Malacia og Wan-Bissaka skal retur og i form, før det for alvor kan komme til at klikke, da forsvaret er hullet som en si. Allerede nu tror jeg derfor, at vi skal afskrive forhåbningerne om en top-4 placering for sæsonen 2023-24, da klubben igen fremstår som et stort rod, mens der samtidig er for mange gode hold i Premier League, til at Manchester United og Ten Hag kan hente det tabte.

Mit reviderede håb for sæsonen er derfor, at Manchester United kommer i top-6, så der trods alt er europæisk fodbold på Old Trafford i næste sæson, sejre mod ærkerivaler og tophold – ikke mindst på udebane - og at Manchester United kommer langt i cupturneringerne igen. Tør man drømme om endnu en FA-cup pokal til trofæskabet og, at Manchester United kan klemme sig ind på en 2. plads gruppen foran Galatasaray og FCK?

Derudover ser jeg gerne, at spillet bliver markant bedre med en stærkere defensiv organisation og en mere sprudlende offensiv, samt at vi ser en fortsat oprydning i truppen, som begge er afgørende i et mere fremadskuende perspektiv.

De små glimt i mørket

Hvad der også er positivt i et mere fremadskuende perspektiv er, at der er masser af talenter på vej, og at flere af dem allerede er inde omkring førsteholdet. Hvis vi medregner spillere fra 21 år og nedefter, som er i eller på kanten af førsteholdstruppen, har Pellestri (21 år), Amad Diallo (21 år), Højlund (20 år), Mejbri (20 år), Garnacho (19 år), Gore (19 år) og Mainoo (18 år) alle fået kampe for førsteholdet, og vil formentlig også få flere kampe i indeværende sæson. Derudover er u18 holdet kommet rigtig godt fra start med seks sejre i seks kampe, mens u21 holdet har leveret nogle gode præstationer og er det mest scorende hold i u21 ligaen med 25 mål i seks kampe. Jeg kan ikke mindes, at antallet af lovende talenter og deres niveau har været så godt i mange år.