We´ll always have Paris!

22. oktober 2020
Morten Kamper
We´ll always have Paris!

 

Sagde Bogart til Bergman i slutningen af klassikeren “Casablanca”. Denne analogi henviser selvfølgelig til Ole Gunnar Solskjær og ligegyldigt hvad der sker med vores norske manager, så kan han altid se tilbage på Paris og PSG med en vis form for stolthed og ære. For endnu engang fik han sit Manchester United hold til at præstere når det var mest nødvendigt – ikke mindst for ham selv.

Sæsonstarten 20/21 har mildest talt været tumultarisk! Bare 4 kampe inde i den nye Premier League kampagne har Solskjær kniven for struben. Kritikere, medier og andre kloge folk var, endnu engang, klar til at afskrive projekt ”Cultural Reboot” som man fra Uniteds side ynder at kalde de nye tider som skal puste nødvendigt liv i Manchesters stolthed.

De nye tider har dog unægtelig ikke virket efter hensigten. En elendig pre-season – eller mangel på samme, lagde fundamentet for et United hold som på ingen måder var klar til kamp. Det blev hurtigt tydeligt at der var problemer og at de var store. Faktisk skal United være lykkelig for at have 6 point på kontoen efter de første kampe. Brighton kampen var tyveri, ligeså åbenlyst som en onsdag eftermiddag i Merseyside.

Derfor kom landskamppausen, denne gang, meget belejligt. Flere spillere fik nødvendige spilleminutter og faktisk kommer spillerne i form ved at spille kampe. Vigtige kampe. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, men det er realiteten og derfor må vi regne med udfald og skuffelser. Flere bump på en, i forvejen, ujævn vej.

Det forsmædelige nederlag til Spurs på hjemmebane gjorde ondt, men i de seneste to kampe har Manchester United, og OGS/trænerstaben, vist lidt af de forventninger vi med rette har til dem. Ikke mindst efter en flot slutspurt i PL og en plads i CL som følge. Så måske er MUFC ved at genfinde formen. Noget tyder på at holdet ikke er så dårligt som frygtet. PSG kampen var en taktisk triumf og 5-3-2 har før givet United gode resultater. Denne taktiske fleksibilitet giver muligheder, specielt på udebane når vi møder hold som gerne vil dominere og styre spillet. United virker i disse kampe som et velsmurt kontramonster, og det fremtvinger respekt hos modstanderen.

Nu skal den hårde kode så knækkes, hvordan ”overfalder” vi dybtliggende hold? Hvordan åbner vi dem op og straffer dem for et defensivt udgangspunkt? Knæk den og vi er godt på vej. Med en trup der er styrket i bredden, nødvendigvis ikke i start 11éren, så har Solskjær flere strenge at spille på. Ikke et ord om Sancho men både Van Der Beek og Alex Telles ser ud til at kunne blive gevinster for United. Cavani har haft niveauet, spændende bliver det, om det er intakt.

Det er med fornyet selvtillid at United tager imod CSKA London på lørdag. PSG kampen vil have gjort underværker for spillerne, ikke mindst en Axel Tuanzebe som spillede sin første kamp i 10 måneder, han så ud som om han aldrig havde været væk - imponerende. Baillys skade gør så at den unge englænder bliver vigtig i de kommende kampe. Der var gode præstationer i Paris, der er individuel klasse hos mange spillere, så kontinuitet og stabilitet bliver nøgleord forud for de kommende svære kampe.

Det er nu der skal bygges på, Chelsea skal sendes hjem med 0 point. Sejre skaber ro og kun på denne måde undgår Ole Gunnar kniven på struben og den konstante uro de dårlige resultater medfører.

Solskjær skal helst ikke, i nær fremtid, være arbejdsløs og sidde i byernes by og tænke, I´ll always have Paris!